tirsdag den 28. november 2017

Lidt flere julekort

Der var lige lidt flere julekort, som jeg gerne vil dele med jer




Tak fordi du kiggede med. Ønsker dig en dejlig dag :)

Gave æsker

Så har jeg fået lavet lidt gave æsker.






Tak fordi du kiggede med. Ønsker dig en dejlig dag :)




fredag den 17. november 2017

Hvidt julekort med sølv

Blev inspireret af en rigtig sød kvinde Gurli Norbo, som er ejer af Hobby butikken Hobby Hjørnet i Fuglebjerg, det er helt klart værd at besøge Gurli der.



Du må have en dejlig dag :) 


Fødselsdags kort til min onkel

Min kære Onkel bliver 75 år, så må jo hellere lige sende en lille tanke, selvom jeg ikke er blevet inviteret :)


I må have en dejlig dag :)


torsdag den 16. november 2017

Min Hobby

Hvorfor jeg har valgt at lave f.eks. kort, æsker, albums og what so ever, er fordi det er en super dejlig terapi. Normalt har jeg bestemt ingen tålmodighed, men når jeg bevæger mig ud i at lave et kort, så bliver jeg nød til at have tålmodighed, for ellers bliver det noget værre lort, hvilket man også kan se på nogen af de første kort jeg har lavet og lagt op her på min Blog.

Når jeg skal lave et kort, så er der flere aspekter i det.
  • Hvem er modtageren?
  • Hvilke farver?
  • Hvilke motiver?
  • Hvad er budskabet?
  • Hvad er målet?
  • osv.
Se det er ikke bare at sætte sig ned og lave et kort eller hvad man nu har tænk sig at lave. Man skal have alle spillereglerne med sig, for hvis du ikke ved hvem modtageren er, hvordan ved du så hvilke farver du skal lave? Igen livet er et stort spørgsmålstegn.

Man kan gøre følgende:
  • Beslutte sig for hvilket slags kort det skal være.
    (Et folde ud kort, et vendekort, et dame/mande kort osv.)
  • Hvilke farver man vil lave det i.
  • Hvad er budskabet man har med dette kort.
    (Er det et fødselsdagskort eller en julehilsen osv.)
  • Hvilket mål skal man stræbe efter.
Som sagt for mig er det en terapi, som har udviklet sig helt vildt ingen for 1 år, som jeg nu har lavet kort i... Jeg er opereret i begge håndled og har slidegigt i finger spidserne, så har problemer med at lave kort en gang imellem, lige som det også gør når jeg sidder her ved min computer og skriver den ene blog efter den anden. Men jeg finder glæde ved begge dele, så hvorfor stoppe der?

Terapien for mig er en varm glæde jeg får inden i, fordi jeg netop har gennemført en ting, som jeg havde sat som mål den dag. Det er en Jubiiiiiiiiii oplevelse for mig. Nu tænker du nok, okay skal der ikke mere til?? NEJ, det skal der nemlig ikke for mit vedkommende. For sagen er den, når man har haft en lorteliv og alt bare er gået imod en og man møder modstand hver eneste gang du bare skal uden for en dør, tja så er det sgu en kæmpe jubiiii oplevelse. Hvad du så nu tænker og tro er jeg helt ligeglad med, for jeg kan mærke varmen indeni.

For mig er det at lave et kort en succes, som jeg vil gentage gang på gang, for at få lidt livs glæde. Ikke fordi min mand, dyr, familie og venner ikke giver mig det, for det gør de da helt bestemt, men her har jeg opnået noget, jeg har sat mig for. Det er min gevinst og jeg er stolt.


Måske skal jeg lige forklare lidt hvad scrap egentlig betyder.
Det er et engelsk ord, som betyder skrald... Men inden for hobby verden betyder det noget helt andet nemlig at lave billeder i ens egen nuancer, altså ens egen metode.
Scrapbooking kommer sig af, at man laver f.eks. en mappe med sin rejse man har været på, ens hverdag eller det kan være noget helt 3. Man har så mulighed for at slå op i den og få et gensyn med det man har sat sammen og lavet eller man kan vise folk ting fra ens ferie.

Jeg synes det er utrolig sjovt og har på nuværende tidspunkt prøvet at lave lidt forskelligt, for at se hvad det er jeg finder mest spændende. Jeg elsker at lave kort, men er nu også blevet ret glad for at lave albums (scrapbooking), men jeg er bestemt ikke en haj til at pynte dem. Så tænker jeg måske skulle give dem væk, så kan folk selv bestemme om hvordan de vil bruge dem. Det er som mine kort, dem giver jeg også væk, det er jo en hobby for mig ikke et arbejde :)

Jeg burde have lavet den her Blog for længe længe side, for synes jeg har en masse at fortælle både om mine scrapting og mit liv. Men jeg må jo bare blogge når jeg føler for det. Der er jo heller ingen tidshorisont, så hvad jeg vil skrive og hvornår det er jo helt op til mig.

Lidt Julekort


 Jah det er blevet til en del julekort og er ikke helt færdig endnu.

Tusind tak fordi du kiggede med.














Du må have en fantastisk dag...!

Undskyld kære læsere/Følgere

Hej kære læsere/følgere

I må meget undskylde at jeg ikke har fået lagt noget op, men jeg skulle lige finde mig selv i al det her Blogging og hvad jeg egentlig vil med min Blog.

Den måde jeg gjorde det på med at lave trin for trin med mine kort bliver for hårdt for mig, så når jeg har lavet lidt kort, så sætter jeg dem op. Hvis I gerne vil vide hvordan jeg har lavet mine kort, så spørg endelig og så kan det være jeg lige laver en lille video eller en trin for trin.

Jeg har i lang tid været i gang med at lave julekort, til/fra kort og andre slags, det har taget sin tid må man sige, men er kommet i mål med de kort jeg vidste skulle være færdige.

Jeg har lavet 800 stk til og fra kort til kræftens bekæmpelse "kræft ramte børn"og wow det tog sin tid. Næste år starter jeg tidligt..!! Jeg har fået lavet mine julekort, dvs. dem til familien og de tætteste, så fik jeg lige lavet endnu en liste, nemlig til mine venner, og puha den liste blev lang, så jeg måtte desværre skære lidt ned i den, men til gengæld laver jeg ikke rigtige julekort, men et juletag til dem hver, håber de tager godt imod dem.

Jeg var lige på posthuset og købe julemærker, så er de i hvert fald i hus, for man af dem til min familie, de får dem i hånden så jeg kan spare lidt, for wow hvor er det bare blevet dyrt at sende post nu til dags og så kan der gå op til 10 dage før det når frem, det er satme dårlig service fra Post Nords side, men de er jo ligeglade for de har jo en masse kørsel for en masse virksomheder så som møbler og diverse. Så de er sgu ret ligeglad med os små danske borgere.

Jeg har også fået lavet lidt søde julekort for nogen af mine veninder og de blev bare så glade, dejligt man kan glæde dem lidt med mine kort.

Det blev sørme lige til en lille roman eller skulle jeg sige en novelle? hahaha

Jeg må op på hesten igen og begynde at Blogge endnu mere med alle disse lækre kort og æsker og hvad jeg ellers finder på. Der vil komme en masse, da jeg er lidt bagud med min blogging, så vær tålmodig, jeg skal nok komme på banen igen.

I må alle have en super dejlig dag.

mandag den 18. september 2017

Julekort 3

Julekort nr 3

Jeg har siddet og lavet endnu et julekort,
 men et kort på budget, hvilket vil sige at det har ikke kostet ret meget at lave.


Som det kan ses, så har jeg selv lavet snemanden ud af følgende:
  • 1 hvidt karton
  • rund punch til hovedet
  • tutten af min lim til kroppen.
  • Distress ink som skygge
  • sorte sten til øjne og knapper
  • rød (til halstørklædet), orange (til næsen) og sort (til hatten)
    Det er først tegnet og herefter farvelagt med tusser.
  • Tacky glue




Herefter har jeg farvelagt baggrunden med følgende
  • En rund til månen, brugt tutten igen
  • Distress og Memento ink
  • hvid glimmer glue
  • stempel "varme julehilsner" til teksten



Til sidst har jeg taget et mørkeblåt karton og falsede det på midten.
ovenpå har jeg lagt et helt hvidt karton for at give en lys kant
og derefter mit julemotiv.


Tak fordi du kiggede med, husk at læg en lille hilsen ;-)


onsdag den 6. september 2017

Vandt en skitse konkurrence 😊

Jeg er i en gruppen på facebook, hvor en dame ved navn Berit Rosenfeldt også er i.
Hun ligger nogen konkurrencer op i den gruppe, som er en skitse den sidste vinder har valgt.
Der bliver trukket lod enten om tirsdagen eller onsdagen, det er sårn lidt forskelligt.

Denne gang er det skitse 9 og ser således ud og den var jeg så heldig at vinde :)

Dette er skitsen vi skulle lave efter




Dette er mit bidrag til  konkurrencen, som jeg vandt :-)



Dette er min præmie, den glæder jeg mig meget til at se,
og lave lidt med, har allerede et par ideer.




 Jeg har brugt følgende til mit kort:


  • Skære dimsen fra Fiskers (Til at skære karton i de rigtige størrelse).
  • Tillykke stempel (Kan ikke huske hvorfra, for jeg har været dum at klippe mine op lige da jeg startede med at lave kort).
  • Stempel hjælperen (den med det blå omkring. Man løfter låget, lægger sit karton på pladen, hvorefter jeg lægger sine magneter på, for at holde på kartonet. Herefter lægger man så sit stempel på det karton der hvor man gerne vil have det, derefter lukker man låget, så stemplet sidder fast, hvorpå man så åbner igen og dupper sværte på sit stempel) købt hos Gavlhuset
  • Embossing sværte gennemsigtigt.
  • Embossing pulver hvide (som bliver gennemsigtig)
  • Embossing plastik underskål i Lilla (Man holder sit karton henover imens man hælder embossing pulveret hen over der hvor der er sværtet).
  • Varmeblæser (Når sværten og pulveret lægger på det karton man skal bruge, så tager man varmeblæseren og blæser til sværten er smeltet ud) købt Fru Hansens Hobby
  • Mørke gråt karton 15 x 10 cm (bukkes så der er 3,6 cm på den ene side)
  • Mørke gråt karton 3,6 x 10 cm (det skal bruges til bunden af kortet).
  • Dobbeltklæbende tape 6 mm (man putter tapen på den lange side helt ud til kanten både for oven og for neden).
  • Hårdt gennemsigtigt plastik 6 x 10 cm (Et flødebolle låg, man sætter de grå karton fast på dette, så det nu er et kort der hedder 12 x 10 cm).
  • Sort karton 6 x 3 cm (det er dette som skal bruges til embossing med teksten Tillykke).
  • Punch (brugte den i midten, som er størst, for mit stempel er lidt højt).
  • Dobbeltklæbende puder (for at løfte skiltet, så det giver en 3D effekt).
  • Rødt mønster karton (det er ikke et mønster som sådan, men det er i selve kartonet, det er meget groft stykke) 11 x 4 cm (som bruges til en fane).
  • Silkebånd 6mm bredt og ca 30 cm langt (læg det hele vejen rundt om kortet når det er slået ud, så sidder det bedre fast og lav en sløjfe).
  • Hvidt karton 16 x 13 cm (bruges til blomsten).
  • Mørke grønt Karton 4,5 x 4 cm (bruges til bladet).
  • Craft Dies by Sue Wilson nr CED1472 (når de er skåret ud, putter jeg hvidt glimmer på, når det er tørt, sætter jeg dem sammen og tager et eller andet jeg lige har i nærheden til at presse sammen og ned, så lagene løfter sig lidt).
  • Tacky lim (bruges til at sætte alle papirelementer sammen).
  • Hvid glimmer lim købt i Bog & Ide (der er 6 forskellige farver).
Vupti så er kortet færdigt.
Rigtig god fornøjelse og tak fordi du kiggede med :-)
Efterlad gerne en lille hilsen eller kom med RIS&ROS
-Smil til verden, den smiler igen (måske)-

lørdag den 2. september 2017

Julekort 2

I dag vil jeg blogge med kortet til venstre på billedet lige nedenunder.
Det andet har et helt magen til basekortet.


Til dette julekort brugte jeg følgende til basekortet:
  • 1 stk. kvistpapir A4

Basekortet ser således ud:
  • 5"(14 cm) x 12" (30 cm)
  • Scorer på 2" (5 cm), 4" (10 cm), 8" (20 cm) og 10" (25 cm)
  • Skær i midten fra 2" - 10" og på den anden side ligeså.
  • Der skal nu skiftevis foldes over og under som vist på billedet nedenunder.
Nu er basekortet færdigt


Det er nu tid til at pynte kortet.
For at gøre kortet lidt stærkere, så har jeg valgt at bruge kvist karton sammen med dæk kartonet, men man kan godt undlade det og man kan også bare bruge en hvid i stedet for.
Som man kan se er mine mål helt forkerte på dette, men jeg skriver de rigtige mål, men de skal stadig lægges således på basekortet.

  • Det første stykket og det bagerste skal være ens og være 13,5 cm x 4,5 cm
  • Den næste række skal være ens med den anden sidste række 4,5 cm x 3 cm og 4,5 cm x 5,5 cm og 4,5 cm x 3 cm
  • Dem i midten skal være 9,5 cm x  3 cm og 9,5 cm x 6 cm og 9,5 cm x 3 cm
HUSK Hvis man ikke bruger det extra kvistpapir, så skal dine mål være således som ovenstående.
Hvis du vælger at bruge extra kvist papir så skal du lave det der skal ovenpå 0,5 cm mindre så i stedet for 13,5 x 4,5 så hedder det 13 cm x 4 cm osv. Hvis det ikke giver mening, så prøv dig eventuelt frem, så det ser rigtigt ud i dine øjne :-)



Det er nu tid til at sværte kanterne, så de får et lidt "råt/hårdt" look.
Som kan ses på billederne nedenfor, så har jeg sværtet både basekortet, de stykker jeg har skåret ud, klistret sammen med det mønster karton jeg har valgt og inden da også sværtet mønster kartonet.
  • Her har jeg brug en sværte dims (kan aldrig huske hvad de hedder, men trykker dem på sværte puden og derefter på kanterne af det papir du ønsker skal sværtes.
  • Memento: ME-805 TOFFEE CRUNCH


Inden jeg sætter mine stykker så, så vælger jeg først pynten og evt. silkebånd.
Husk når du har bundet båndet på den du vælger, så skal du have dobbeltklæbende tape på hver side af båndet (på bagsiden af stykket det skal være på).

Jeg har valgt at brugt følgende:
  • Hvid silkebånd ITEM NO. 56101 som er 1 cm bred.




Jeg har brugt følgende til fronten med skrift:
  • 10 cm x 7 cm cm kvist karton
  • 8 cm x 5,5 cm hvidt karton 200g
  • Stempelmåtten (fra Garvelhuset)
  • Embossing sværte
  • Stempel med teksten "God Jul til dig og dine fra mig og mine Julekram". Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg har købt den.
  • Embossing sølv pulver (mærket står på kinesiske, men vælg den du godt kan lide, den behøver jo ikke at være sølv).
  • Sølvglimmer (fra Tigeren)
  • Varmeblæser (fra Fru Hansen)
  • De 2 dies fulgte med en masse andre, baggrunden var blå og kan ikke huske hvad de hedder.
  • lim puder
  • Tacky lim
  • Den store runde dies ved jeg heller ikke (købt på WISH)
  • Sølv tus Sharpie

 

Til blomsten & stjerne dies på sidste side er der brugt følgende:
  • Dies by Sue Wilson
  • Hvid karton
  • grønt karton
  • sølv glimmer til alle spidserne
  • Tacky lim
  • hør tråd som fløjfe
  • Stjerne dies (fra Ebay eller WISH)
De 2 hjerte har jeg ikke brugt alligevel :)



Til den lille glaskugle er der brugt følgende:
  • 1 lille stykke papir som tragt
  • Sølv grimmer, som jeg engang brugte, da jeg lavede gelenegle ( købt hos nailmania)
  • 1 lille tom glaskugle med låg
  • B-7000 lim til at lime toppen på glaskuglen
  • 5 cm sølvkæde



I det store felt i midten, bruger jeg som skrive felt, så her sætter jeg et stykke hvidt karton med en lille stjerne på, bare for at have en smule pynt på.


Tak fordi du kiggede med og held og lykke med at lave kortet :)
Smil til verden og den smiler igen ;)